
Oplevelser & Seværdigheder
Når du besøger os, får du samtidig adgang til noget af landets mest seværdige natur godt krydret med kultur og historie. Området omkring Tønder byder nemlig på alt fra særegne naturfænomener til kulturhistoriske seværdigheder. Her tager vi dig ved hånden og kommer med et udpluk af oplevelser, som du kunne overveje at udforske under dit besøg.
Et populært ferieområde i Sønderjylland
Tønder Byferie ligger i hjertet af et af Sønderjyllands mest populære ferieområder. Området er kendt for sin smukke natur, hyggelige atmosfære og mange seværdigheder. Her er der rig mulighed for både afslapning og spændende udflugter året rundt.
Når du bor hos Tønder Byferie, er du tæt på:
- Nationalpark Vadehavet
- Historiske seværdigheder og museer
- Hyggelige caféer og restauranter
- Familievenlige aktiviteter
- Cykel- og vandreruter
- Shopping i Tønder centrum
- Oplevelser på Rømø og den tyske grænse
Natur, kultur og historie tæt på
Tønder-området byder på noget af Danmarks mest unikke natur kombineret med en spændende kulturhistorie. Oplev det særlige sønderjyske landskab, det rige fugleliv ved Vadehavet og de mange historiske byer og attraktioner i området.
Her er der oplevelser for både par, familier og seniorer, som ønsker en ferie med nærvær, natur og gode minder.
Sort sol-safari i Tøndermarsken
Har du nogensinde oplevet naturfænomenet Sort sol? Hvis ikke, så har du en ret så spektakulær oplevelse i vente! I Tønder kan du nemlig komme helt tæt på den smukke fugleflugt.
Danhostel Tønder har allieret sig med en af landets dygtigste sort sol-eksperter, som står klar til at guide dig under hele oplevelsen. Du får også et dejligt ophold i Tønder med overnatning, aftensmad og morgenmad, samt en Sort Sol-udflugt inkl. transport til Tøndermarsken fra Danhostel Tønder og retur – du skal derfor bare dukke op og lade dig guide rundt på turen.

Nationalparken Vadehavet
Vadehavet er et naturområde, som er skabt over 60.000 år, og som i dag har mange vidundere. Vadehavet på vestkysten er en del af UNESCO verdensarv og Danmarks Nationalpark.
Vadehavet er kendetegnet ved, at bunden har en meget lav dybde langs kysten, som derfor giver en stor forandring i landskabet, når tidevandet løber frem og tilbage. Faktisk kan vandstanden på nogle steder variere med op til 2 meter i almindelige vejrforhold.

Gastronomiske oplevelser
Der er østers i vadehavet, lam og får der pryder marsken, rejer på Rømø, rom- og gindestilleri ved Tønder og lokalt slagteri, som i årevis har været nationalt anerkendt for sine pølser. Med andre ord er man landet det rigtige sted, hvis gastronomi og råvarer har interesse.

Familieoplevelser
Er man på familieferie vil det være oplagt at tage på stranden – fx Sønderstrand eller Lakolk Strand – eller hvad med at leje cykler til en aktiv dag med familien. Der er også noget særligt ved at tage en tur på hesteryg langs stranden i lige det tempo, man er i humør til.
Rømø er det perfekte sted at bruge tid med familien, da her er badestrand, legesteder, spændende aktiviteter og meget mere.
